Saddams etniske udrensning og bosættelse af palæstinensere

Af  Shakhawan

 

I de sidste par uger har de mellemøstlige aviser talt meget om bosættelse af omkring en halv million palæstinensere i Irak. Det der bekymrer kurderne er, at Irak vil bosætte dem i et kurdisk territorium “Kirkuk regionen” som er under Saddam Husseins kontrol. Dette sker samtidig med en systematisk etnisk udrensning i området, hvor kurdere og andre etniske grupper udvises.

 

Kirkuk er en af de store byer i den sydlige del af  Kurdistan, og byen er flere tusinde år gammel. Byen og omegnen er kendt for olie, der har skabt opmærksomhed siden 20´erne, da der for første gang blev opdaget olie i området. Kirkuks olie ressourcer udgør den største del af Iraks olie produktion, som er nummer otte på verdenslisten.

I 1925 blev Musel-regionen, inklusive Kirkuk,  indlemmet i Irak, kort efter begyndte den daværende irakiske regering at bosætte arabere i området dvs. begyndelsen af arabiseringen af regionen.

 

Tabel 1.  Resultat af arabiseringen i Kirkuk 1925-1977

                    

 

                    1925         1957        1977

 

kurdere        61%        48%        37%

 

arabere         8%           28%       44%

 

tyrkere          29%         21%       16%

Kilde: N. Talebany 1998. Iraq´s Policy of Ethnic Cleaning.

 

Under Saddams styre har etnisk udrensning og arabisering for alvor taget fart, og kurdernes antal er blevet drastisk formindsket og følgelig er arabernes procentdel steget til lang over halvdelen af befolkningen i området.

Under Anfal-offensiven mod kurderne 1987-88  blev 779 landsbyer i Kirkuk regionen brændt ned eller jævnet med jorden. En stor del af landsbyernes indbyggere blev taget til fange, forsvandt sporløst og kom aldrig tilbage.

 

Det der foregår nu i Kirkuk og omegnen, er, at kurderne bliver stillet over for tre muligheder:

1. De skal skifte deres nationalitet og samarbejde dvs. de skal skrive under på at de er arabere og samarbejde med regeringen for at få lov til at blive boende i byen.

2. De få tilskud, hvis de vil rejse til en arabisk by i syd Irak.

3. Hvis de ikke vil indordne sig under nogen af de to første muligheder, skal de forlade byen uden at få lov til at tage deres ting med. De skal rejse til det kurdiske område, som ikke er under Saddams kontrol.

De fleste kurdere vælger den sidste løsning og havner dermed i en flygtningelejr, hvor et forfærdeligt og hårdt liv venter dem.

 

Idéen om bosættelse af palæstinensere i Irak er ikke ny ifølge nogle arabiske aviser, som skriver at englænderne i 1937 fremsætte forslaget om bosættelse af palæstinensere i Irak.

 

 

Da flygtninge-spørgsmålet forblev uløst prøvede briterne igen at overtale den

daværende irakiske regering ( som var under UK´s mandat ) til at acceptere bosættelsen af palæstinensere i 40´erne og begyndelsen af 50´erne. I december 1955 prøvede den britiske

regering igen at fremlægge en rapport om Iraks rimelige modtagelse af de palæstinenske flygtninge. Det lykkedes dem at bosætte flere tusinde flygtninge, skønt den irakiske regering var imod en varig bosættelse af palæstinenserne. De fleste arabiske lande var imod en varig bosættelse af flygtningene, skriver de arabiske aviser.

I dag er der omkring 40.000 palæstinenser- flygtninge i Irak.

 

Flygtninge-spørgsmålet er et af de største problemer mellem PLO og Israel. Et problem, der ser uløseligt ud, fordi Israel ikke vil tillade flygtningenes tilbagevenden.

USA som har hovedrollen i fredsprocessen mellem Israel og PLO, har travlt med at finde en løsning på problemet. Ifølge de arabiske aviser har USA Siden 1993 prøvet at presse Irak til at acceptere bosættelsen af omkring en halv million flygtninge. Og de skriver, at der er hemmeli­ge forhandlinger mellem Irak og USA, som går ud på at USA vil ophæve sanktionerne over Irak, hvis Irak for det første godkender fredsprocessen og dermed slutter krigserklæringen mod Israel; for det andet at bosætte et par hundredetusinde palæstinensere. Spørgsmålet er, har dette noget med sanktionerne at gøre?  Er det rigtigt, at USA presser Irak?

Hvad angår ophævelsen af sanktionerne over Irak er der mange andre krav og betingelser, der intet har med bosættelsen af palæstinensere at gøre, som Irak skal opfylde for at få

sanktionerne ophævet. Med hensyn til om USA presser Irak pga. netop dette, kan der være tvivl om, hvorvidt det er sandt eller ej, men det er ikke udelukket. Med andre ord er der ikke klare beviser om disse påstande.

Men det mest interessante spørgsmål er, hvad er det, der få Irak til at bosætte palæstinensere? Er det ikke i Iraks egen interesse at bosætte palæstinensere uanset USA´s holdning?

Der er nogle gode forklaringer på Iraks interesse i bosættelsen af flere hundredetusinde palæstinensere: For det første tilhører Saddam sunni-muslimerne, som er mindretal, og han har brug for at øge antallet af sunni-muslimer ( palæstinenserne er sunni-muslimer ) og dermed opnå en vis balance til shia-muslimerne, som udgår ca. 60% af befolkningen.

Traditionelt  har Shia-muslimerne haft en fjendtlig holdning til sunni-muslimernes dominans i regeringen. For det andet søger han at få et overvældende  flertal af arabere i Kirkuk og andre sydlige kurdiske byer, hvor en stigende etnisk udrensning finder sted. Grunden er at disse “kurdiske” områder har stor betydning for Iraks økonomi.  For det tredje er Irak interesseret i at vinde USA´s sympati, så de lemper sanktionerne. Den sympati kan måske vindes ved at bosætte palæstinensere, som jo interesserer Israel og dermed USA. Dvs. Irak prøver at slå flere fluer med et smæk!

 

Kan eller vil Saddam Hussein bosætte palæstinenser-flygtninge i Kirkuk regionen? Det er meget sandsynligt, at han vil gøre det, fordi han har flere motiver til det. Om han kan,  afhængige nok af reaktionerne fra omverdenen.

Jeg  mener, at Saddam godt kan gøre det, fordi udryddelse og arabisering i de kurdiske områder hele tiden har  været hans politik. Anfal-offensiven, som var en klar udslettelse af kurdere, var ikke skjult, og det lykkedes  ham at tømme en stor del af Kurdistan for kurdere.

Og selv om Saddam har begået de mest grove forbrydelser mod menneskeheden siden 2. verdenskrig, sider han stadigvæk på magten.

 

 

 

 

Alt det og meget andet samt uenighed blandt de fem hovedaktører i FN´s sikkerhedsråd overfor Irak giver Saddam Hussein mulighed for endnu en stor forbrydelse. 

 

Det, han gør nu dvs. den etniske udrensningen i Kirkuk og omegn er heller ikke skjult.

De familier, som bliver smidt ud eller bliver tvunget til at forlade deres eget land, kommer forbi FN´s kontorer, og det betyder at FN er klar over problemet! Alene i dette år dvs. fra 1. 1. 2000 til 1. 4. 2000 er antallet af familier der er blevet udvist, nået op på  96 familier, som udgør 531 personer. Men bortset fra de kurdiske politiske partier ser det ikke ud til, at der er nogen, som er rigtigt bekymret over situationen! 

Men hvorfor vil FN ikke gøre noget ved det?! Spørgsmålet kræver nok flere forklaringer og en del diskussion om FN´s og de store magters retfærdige behandling af problemet.

 

 

Litteratur

 

N. Talebany 1998. Iraq´s Policy of Ethnic Cleaning. 

The new Kurdistan 10. 04. 2000:  Ethnic Cleaning in Kirkuk, Duz, Jelawla og Khanekin.

Ahmed Abu Shalal. 14. 04. 2000 Planen om bosættelse af palæstinensere i Irak.

Abas Albedri. 02. 04. 2000 Udvisning af kurdiske og tyrkiske familie.