Denne artikel var i
Mandag 11. juni 1990
Af Annette Westphal
Kulturhusets rokokostil og prangende lysekroner var en sjov kontrast til den hyggelige og afslappede stemning, der herskede fredag aften til en kurdisk fest. Omkring 70 kurdere og danskere festede med kurdisk mad, levende musik, sang og dans.
Orientalske
toner, levende lys og glædelige gensyn omkring bordene med de rød- og
hvidternede duge var de første indtryk, der tog imod gæsterne fredag aften,
og for-trængte det kedelige regnfulde vejr udenfor.
Kurdisk Kulturklub havde arrangeret fest - gratis og åben for alle. Kurdere kom fra Roskilde, Køge og Brøndby Strand, men kun få danskere havde benyttet sig af tilbuddet. De, der var mødt frem, blev til gengæ1d modtaget som gamle venner.
Blandt dem var Monique Heidemann, der bor i Køge.
- Mine naboer er kurdere, og vi er blevet de bedste venner.
De startede med at invitere mig indenfor, og nu er jeg nærmest blevet optaget
i familien. Det var dem, der tog mig med til festen, og jeg synes, det er
dejligt at være med, siger Monique Heidemann.
Snakken er
livlig omkring bordene, der er dårligt tid til at lytte efter musikken, og
endnu far dansegulvet by at være j fred. Kun børnene løber af og til ud på
gulvet I deres leg, der går ind imellem horde og stole, ud på gangen og
forfra igen.
Da festen har været i gang i
godt en time, er det tid til spisning: Fyldte løg, fyldte vinblade, salat,
friturestegte ris- og kødboller og hjemmebagt hvidt brød. Tallerknerne bugner,
og alle er beskæftige de med det eksotiskekrydrede måltid.
Lige så snart de første har spist, kommer der små tilråd til Hozan
Kilicaslan, der er kendt som en dygtig sanger. Han når dårligt at tygge af
munden, men må følge opfordringerne og bevæge sig op til scenen.
Lige så snart den populære
sanger slår de første toner an, bliver der klappet taktfast, og de første
skynder sig ud på dansegulvet.

Driller
pigerne
Tre
grupper danser på lange rækker med hinanden under armene. Flere danskere
er med i dansen, og prøver koncentreret at følge med i rytmen, to skridt frem,
to tilbage, to til siden og forfra igen. Børnene hopper i takt til musikken
eller piler rundt efter hinanden.
Diar
på syv år gider ikke danse med sin lillesøster, og rykker sin arm til sig med
en flabet bemærkning. I stedet bliver han sendt op til baren efter en øl til
sin far. Den lille charmetrold med verdens længste øjenvipper kan ikke lade
være med at tage en tår, men smagen er ingen succes at dømme efter hans
grimasse, der afslører et tandsæt, som har smidt to mælketænder i overmunden.
Hans
drillerier preller helt af på jævnaldrene Hanna og veninden Mie. Mie er dansk
og har taget sin mor med til festen. Marianne Møller sidder og snakker med
Hanna’s mor, Kolala Ragab.
Mim
mand kunne desværre ikke komme i aften, men Mie ville så gerne med, hun kan
godt lide, at der bliver sunget og danset så meget. Vi er blevet vældig gode
venner med familien Ragab, og det er opstået gennem børnene, der går i klasse
sammen, fortæller Marianne Møller, der bor
i Gundsømagle.-
Familien
Ragab består af far, mor og tre børn, Zana på 14 år, Hanna på 8 år og
Heshu på 6 år. De kommer fra Irak, og har boet i Danmark i to år efter 14
måneder på flugt gennem Iran, Syrien, Ungarn, Tyrkiet og Rumænien.
Forældrene går til sproggrundundervisning på Roskilde amts flygtningecenter,
og børnene går i skole i Gundsømagle.
Storebror
Zana går i syvende klasse, og er allerede så sikker i dansk, at han under en
pause i musikken stiller sig op på scenen og på flydende dansk reciterer et
digt om at være kurder, skrevet af en flygtning fra Århus
Jeg er kurder, født i Kurdistan, men kaldes Araber og er påtvungen
arabisk nationalitet. I stedet for mit eget sprog og mine egne traditioner,
bliver jeg påtvunget tyrkisk sprog, eller skal jeg leve med iranske
traditioner, alt dette kun fordi jeg er kurder, hedder det blandt andet i
digtet, som udløser stort bifald.
Det sidste
indslag I festen er en gruppe fra Odense. Tre af musikerne er klædt ud som
oliesheiker med store overskæg og partisantørklæder, og får alle til at
more sig. Der er lige så meget gang i dansen som i børnene, der
energisk er gået i gang med at farvelægge plakater, som de har fået af en
medarbejder fra Kulturhuset.
Da klokken er blevet 23, spiller musikerne den kurdiske nationalsang, og alle står op og klapper begejstret. Det er ikke populært at skulle slutte festen, så gruppen må først ryste op med et ekstranummer, før festdeltagerne vil sætte punktum for det orientalske eventyr og bevæge sig udenfor i den kølige regn.
Kurdere vil kende danskere
Kurdere har startet klub
Ønsket om at lære danskere at kende og mødes med hinanden er
baggrunden for, at kurdere i Roskilde har startet en klub. Men foreningen
mangler penge og et sted at være. Det er meget vigtigt i et lokalsamfund, at vi lærer hinandens
kultur at kende, og vi vil meget gerne vise danskerne vores kultur, siger
Azad Kadr Rashed, der er formand for Kurdisk Kulturklub i Roskilde. Klubben er startet for godt en måned siden, og fredag lykkedes
det at arrangere det første møde, nemlig en kurdisk fest, også for
danskere. Klubben har samlet 30 medlemmer, der betaler 20 kroner i
kontingent per måned. men de penge rækker ikke langt, når man mangler
et mødested. Kurderne kommer fra Tyrkiet, Iran og Irak, og er flygtet af politiske
grunde. Hozan Kilicaslan stammer fra den tyrkiske del af Kurdistan, men
flygtede til Danmark for knap seks år siden. han deltog i en fest, hvor
der blev holdt politiske taler. Han talte ikke selv til festen, men blev
anholdt og idømt 46 års fængsel. De Kurdiske flygtninge i Danmark har et tæt sammenhold, og kurdiske
fester i København har samlet helt op til 1500 mennesker. Til festen i
Kulturhuset i fredags kom omkring 70 mennesker fra Roskilde, Køge og
Storkøbenhavn. De har kontakt med hinanden gennem flygtningecentre. I Sverige er alle de kurdiske foreninger samlet under et rigeforbund,
og det samme håber kurderne at kunne oprette i Danmark, oplyser Hozan
Kilicaslan. annet |