En retsforfølgelse af den irakiske hærchef er en sejr for menneskeheden

Af Shakhawan Shorash

Danmark har besluttet at undersøge om muligheden for en eventuel retsforfølgelse af den irakiske hærchef . Det er en sent men god beslutning ifølge mange kurdere, der på en eller anden måde har oplevet den irakiske hærs saddamiske overtrædelser mod menneskeheden i 80 ´erne.

Generalen Nizar Al-khazraji, som var generalstabschef fra 1987 til 1990, er uden tvivl medskyldig i folkedrabet, der er begået mod kurderne. Her skal der nævnes, at før og efter hans stilling som generalstabschef, var han en af de irakiske generaler, der var betydningsfulde for den irakiske hær. Derfor kan han være medskyldig i alle de brutale forbrydelser mod kurderne, der blev begået af den irakiske hær gennem hele 80´er perioden.

De mest brutale forbrydelse alene i 80´erne var:

1. bortfjernelsen og drab af ca. 8000 kurdiske mænd ( voksen og unge, som tilhørte Barzani klanen), i Kushtape i 1983.

2. De barbariske bombardementer mod uskyldige mennesker i hundredvis af kurdiske landsbyer, hvor hundredvis af kurdere blev dræbt i perioden mellem 1984 og 87.

3. Den kemiske bombardement af Halabja og andre steder i de kurdiske territorier i 1988, hvor over 5000 mennesker mistede levet.

4. Anfal-operationen fra 1988-1989, hvor over 4500 landsbyer brændt ned eller jævnet med jorden, og over 180.000 mennesker blev dræbt eller taget til fange, som forsvandt sporløst.

Disse forfærdelige forbrydelser er begået af den irakiske hær, og alle de højtstående generaler eller top officerer i den irakiske hær bærer mere eller mindre skylden. Derfor er det kun latterligt og ekstrem pinligt at lade disse medskyldige slippe uden straf.

Den irakiske general havde sandsynligvis en stor status, da den irakiske hær nedkæmpede kurdernes oprør i kølevandet på Golfkrigen, som var årsagen til 2-3 millioner flytninger oppe i de iskolde bjerge, hvor tusinder af børn og ældre mennesker mistede livet pga. sult og kulde.

Den tidligere chef for den irakiske hær Nizar Al-khazraji i sin første udtalelse vedrørende hans beskyldning som krigsforbryder, sagde stolt, “at ledelsen af den irakiske hær, den dristige irakiske hær og jeg er uskyldige i forbrydelserne mod kurderne”. Det bør nævnes, at den oversættelse, man så på dansk tv, ikke var helt præcis! Her kan man se, at han ikke skjuler hans stolthed over den irakiske hær! En irakisk hær, som er skyld i alle de brutale forbrydelse, der er begået mod kurderne. En irakisk hær, der har skudt og bombarderet til højre og venstre i de kurdiske territorier, siden dens dannelse. En irakisk hær, der står for en systematisk udrensning og arabisering i de kurdiske områder i flere årtier.

Den bøn, som forleden blev sendt til justitsministeren af syv irakiske oppositions folk, indeholde ikke nogen beviser for Al-Khazrajis uskyld. Deres argument for hans uskyld er: At han har et godt ry blandt højtstående irakiske oppositionsfolk. At han var CIA´s mand til at vælte Saddam Hussein i 1996. At hans retsforfølgelse vil skade oppositionen og kan afskrækker andre generaler i Irak fra at flygte. Disse argumenter begrunde ikke hans uskyld og dermed at stoppe en eventuel retsforfølgelse. Når disse mennesker synes godt om ham, betyder det ikke, at de berørte kurdere vil tilgive ham. Det er ligegyldigt for de berørte kurdere, at han er CIAs mand ( ifølge INA ). Hvor var hans samvittighed henne, da overtrædelserne fandt sted? Hvor var CIA henne? Den gang, da overtrædelserne fandt sted, så USA gennem fingre på disse forbrydelser pga. USA´s støtte til Irak mod Iran i Iran - Irak krigen, og dermed Iraks gode status hos USA og vesten.

De “højtstående personer”, som flygter fra Irak, er i de fleste tilfælde klar over, at deres dage er talte og dermed har de ikke andre muligheder end at flygte.

De medskyldige personer, der hopper af, er formentlig klar over, at de ikke blive dødsdømt, da der ikke er dødsstraf i de vestlige lande i Europa. Derfor fører en retsforfølgelse nødvendigvis ikke til afskrækkelse af andre afhoppere.

Den irakiske opposition, som INA snakker om, har aldrig været effektive nok til at vælte Saddam Hussein pga. uenighed og splittelse blandt de politiske partier og grupper, der har vidt forskellige politiske formål. Det lykkedes aldrig USA i at samle oppositionen, selv om USA havde brugt millioner af amerikanske dollar til dette formål. Der er stærk tvivl om, at den irakiske opposition vil lade en sådan person lede dem i kampen mod Saddam Hussein.

Kurdistans Demokratiske Parti “KDP” har næsten den samme holdning som disse oppositions folk, og dette undre mig slet ikke. KDP handler i høj grad efter deres egn politisk interesse. At den tidligere irakiske hærchef har gode forbindelse med dem, betyder igen ikke, at han blive straffri. Hvis KDP handlede efter kurdernes interesser, burde partiet ikke glemme Anfal-operationen, som er sidste århundredets største tragedie vedrørende kurdernes historie. En tragedie, som kurderne aldrig vil glemme. Uanset på hvilken side befinder disse krigsforbryder sig, er de skyldige og skal straffes, når muligheden er der.

Alt i alt disse gode ord eller argumentationer kan ikke bevise Al-Khazrajis uskyld og er ikke nok til at forhindre en retssag mod ham.

Efter afslutningen af Den kolde krig, har overholdelsen af menneskerettighederne fået større betydning i den nye verdens orden. Der er sket flere kollektive militære interventioner af humanitære grunde, som var utænkeligt under kolde krig perioden fx. interventionerne i Sydkurdistan ( Nordirak ), Bosnien og Kosovo. På samme måde har man for første gang set, at diktatorer eller krigsforbrydere bliver stillet til regnskab i en international krigsforbryderdomstol. fx. krigsforbrydere fra det tidligere Jugoslavien og Rawanda.

Kurderne har ikke en selvstændig stat og dermed ikke en repræsentant i FN, som kan varetage kurdernes bekymringer. Derfor har de svært ved at få verdens opmærksomhed vedrørende deres sager. Et eksempel er, den internationale tavshed over for den nuværende og systematiske udrensning og arabisering i de kurdiske områder, der ligger under Saddam Husseins kontrol.

Dette gælde de fleste undertrykte minoriteter verden over. Selv om overholdelsen af menneskerettighederne har fået større betydning efter Den kolde krig, finde forbrydelser mod menneskeheden stadig sted. Minoriteterne savner stadigvæk en utvetydig international anerkendelse, støtte og beskyttelse. I mange tilfælde blive deres råb om hjælp ikke hørt eller overhører man bevidst overtrædelserne mod dem.

Derfor er det yderst vigtigt for kurderne som en undertrykket og sårbar nation at se, at en krigsforbrydere, som var medskyldig i overtrædelserne mod dem, blive stillet for en domstol.

En mulig retsforfølgelse af den irakiske general vil bliver en stor lettelse for kurderne, og dermed en sejr for menneskeheden.