|
Den tidligere chef for Iraks
generalstab - generalløjtnant Nizar 'Abd al-Karim al-Khazraji - har i årevis
opholdt sig i Danmark, skønt hans ansøgning om politisk asyl er afvist i
Flygtningenævnet.
Nu har rigsadvokat Henning Fode siden august undersøgt, om der er grundlag
for at rejse dansk straffesag mod al-Khazraji for folkedrab på kurdiske
stammer i Irak.
Ingen strømpil
"Afgørelsen kommer om ikke så frygtelig lang tid," siger Henning
Fode, men han kan ikke give nogen strømpil om den endelige beslutning.
Til Information siger professor, dr. jur. Ole Espersen, tidligere
socialdemokratisk justitsminister, at den tidligere general kan gå fri, skønt
dette ville krænke retsbevidstheden. Hans forbrydelse skal være omfattet af
en international konvention, der påbyder opholdslandet at indlede en
straffesag - ellers er der ikke grundlag.
V og K kræver dansk helle forbudt
Såvel Venstres retspolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech som den
konservative leder Bendt Bendtsen er stærkt utilfredse med, at mulige
krigsforbrydere kan få helle i Danmark med såkaldt "tålt ophold",
skønt deres asylansøgninger er afvist.
Men uanset det politiske udfald er det tvivlsomt, om den irakiske eks-general
kommer for retten i Danmark. Der kan måske blive tale om at udlevere ham,
hvis et andet land kræver det - men i så fald må han ikke kunne sendes
tilbage til Irak, hvor han risikerer en dødsdom.
Fyret før Golfkrigen
Generalløjtnant al-Khazraji blev fjernet fra posten som Iraks militære leder
i oktober 1990, altså kort før Golfkrigen, hvor Iraks leder Saddam Hussein
ønskede regulære militære eksperter til den forestående kamp mod USA og de
allierede styrker.
Den væltede al-Khazraji havde de politiske forbindelser i orden med
oprindelse i det dominerende Ba'ath-parti, hvorfra Saddam Hussein også
kommer.
Men han måtte altså vige pladsen for en mere teknokratisk soldat.
Giftgas mod kurdiske landsbyer
Til gengæld var han den uindskrænkede leder for Anfal-aktionen mod rebelske
kurdere i årene 1987-1989, hvor menneskeretsorganisationen Middle Eastern
Human Watch anslår, at mindst 100.000 af kurdisk afstamning måtte lade livet
i et regulært folkedrab.
Tusindvis af kurdiske landsbyer blev tømt for indbyggere og jævnet med jorden
af bulldozere. Befolkningen i landsbyerne var forinden blevet skilt mellem
mænd og kvinder/børn/gamle og sendt til separate interneringslejre, hvor
mange døde af sult og sygdomme. Der var stående forholdsordre om, at alle
mænd mellem 15 og 70 år skulle skydes efter endt afhøring.
Flere landsbyer blev angrebet fra luften med giftige gasarter. Det ligger
endnu ikke klart, om der blev brugt regulær giftgasser såsom nervegas og
sennesgas, men stabler af lig viste klare tegn på at være ramt af forbudte
kemiske kampmidler.
Erkender giftmord
Under asylbehandlingen har eksgeneralen dog kun tilstået at have arrangeret
giftmord på enkeltpersoner, der var imod Saddam Hussein.
Men anklagen mod ham ville kunne lyde på folkedrab, medvirken til folkedrab,
krigsforbrydelser over for civilbefolkningen og ansvar for anvendelsen af
kemiske kampmidler, der også indregnes som krigsforbrydelse.
Hvis han skulle falde i hænderne på militante kurdere i Danmark, er der næppe
tvivl om, at han ville få en yderst kort proces.
|
|
|
|